Der er et helt bestemt tidspunkt, hvor børnefamiliens hverdag knækker: klokken 17. Alle er sultne, én er ked af det, en anden skal til fodbold om fyrre minutter — og køleskabet indeholder yoghurt, en halv agurk og noget, der engang var persille. Det er ikke manglende madlavningsevner, der gør aftensmaden svær i en børnefamilie. Det er, at beslutningen skal træffes på det tidspunkt af døgnet, hvor ingen har overskud til at træffe den.
Beslutningen skal flyttes væk fra klokken 17
Det, der virker for de fleste familier, handler mindre om opskrifter og mere om, hvornår valget bliver taget. Uanset om I lægger en madplan søndag aften, fryser portioner ned eller får en kasse leveret, er princippet det samme: aftensmaden er besluttet, længe før nogen bliver sulten.
En madplan behøver ikke være ambitiøs. Fem retter, hvoraf to gentager sig hver anden uge, slår enhver plan, som ingen orker at følge. Skriv den, hvor alle kan se den — en seddel på køleskabet gør mere for freden end nogen app.
Lad børnene få en rolle, ikke en stemme i alt
“Hvad vil I have at spise?” er et velment spørgsmål, der næsten altid ender i pasta med ketchup. Prøv i stedet at give børnene et afgrænset valg: to retter fra ugeplanen, som de vælger imellem, eller en opgave i køkkenet — rive gulerødder, dække bord, røre i gryden. Børn spiser markant mere villigt den mad, de selv har haft fingrene i, og det er langt nemmere at inddrage dem i en ret, der allerede er besluttet.
Portionsstørrelsen er det, der afgør madspildet
Det store spild i børnefamilier opstår sjældent på tallerkenen. Det opstår i køleskabet, hvor resterne af en for stor indkøbstur langsomt bliver til noget, ingen tør åbne. Køb og lav mad efter, hvor mange I reelt er til bords — ikke efter hvor mange I er på papiret. En teenager og en treårig spiser ikke det samme, selv om de tælles ens.
Det er også her, måltidskasserne er blevet interessante for børnefamilier. Familien på fire er selve branchens hjemmebane: det er den størrelse, hele markedet er bygget til, og derfor dér, både udvalget er størst og prisen pr. portion lavest. Overvejer I en kasse, kan I se udbyderne stillet op mod hinanden i denne gennemgang af måltidskasser til 4 personer — med priser pr. portion, børnevenlighed og et ugeregnestykke, I kan holde op mod jeres nuværende madbudget.
Regn på det, før I skifter
Mange familier opdager først bagefter, at sammenligningen ikke er så enkel. En måltidskasse skal ikke holdes op mod supermarkedsprisen alene, men mod det, I reelt bruger: indkøb, det I smider ud, og de aftener hvor der bliver bestilt pizza, fordi ingen orkede. Regner man den vej rundt, ser regnestykket ofte anderledes ud, end den umiddelbare kilopris antyder.
Vær samtidig opmærksom på, at introtilbud og normalpris er to forskellige ting. Prøv gerne en kasse på et introtilbud, men beslut først efter anden eller tredje levering, om den skal blive — det er dér, I ser den rigtige pris og den rigtige mængde arbejde.
Tre ting, der virker for de fleste
- Faste ugedage. Fisk om tirsdagen og pandekager om fredagen fjerner to beslutninger om ugen for altid.
- Dobbelt op og frys ned. Den ret, der alligevel skal simre i en time, kan lige så godt laves i to portioner.
- En nødplan i fryseren. To portioner hjemmelavet kødsovs er den billigste forsikring mod takeaway på en dårlig dag.
Aftensmaden i en børnefamilie bliver ikke nemmere af, at man bliver bedre til at lave mad. Den bliver nemmere, når færre beslutninger skal træffes, mens alle er sultne.


