Termotøj til børn: vandsøjletryk, størrelse og de bedste sæt

Termotøj er den kategori, hvor forskellen mellem 120 kroner og 800 kroner er sværest at få øje på. Alle sæt ser ens ud på et produktbillede, og butikkerne skriver stort set det samme. Denne side skiller det ad ud fra de to tal, der reelt varierer — vandsøjletryk og åndbarhed — og ud fra det, der afgør, hvor længe tøjet holder: om I køber sættet eller delene hver for sig.

Termotøj, flyverdragt eller regntøj

Det første valg er ikke hvilket termotøj, men om det overhovedet er termotøj, I mangler. De tre typer overlapper mindre, end navnene antyder.

Regnestykket for de fleste danske familier er, at termotøjet dækker flest dage om året. Flyverdragten bruges nogle uger, regntøjet bruges oveni eller i stedet for på de våde dage.

Nedenfor står modellerne i tre grupper. Brug vælgeren, hvis du er i tvivl om gruppen, og læs gennemgangen under produkterne, hvis du vil kunne sammenligne to sæt på specifikationerne.

Termosæt

Jakke og bukser i én pakke. Billigst pr. stykke, og det enkleste valg, hvis barnet ikke har noget i forvejen, der passer.

Termojakker

Jakken alene. Giver mening, når bukserne stadig passer — eller når jakken skal kunne bruges til mere end den ene sæson.

Termobukser

Bukserne alene. Det er den del, der slides først, og derfor den, det oftest betaler sig at kunne købe løst.

Alle 15 modeller side om side

Sorteret efter laveste pris. “Varianter” er antallet af størrelser og farver, butikkerne har på lager lige nu — jo flere, jo større er chancen for, at netop jeres størrelse er hjemme.

12 af de 15 modeller føres af mere end én butik. Spændet mellem “fra” og “op til” dækker både størrelser og farver — de dyreste varianter er som regel de største størrelser.

Vandsøjletryk og åndbarhed — de to tal der betyder noget

Når to termosæt ser ens ud og koster vidt forskelligt, er der to specifikationer, der faktisk kan sammenlignes. Begge står på produktsiden hos de fleste butikker.

Vandsøjletryk

Vandsøjletryk måler, hvor meget vandtryk stoffet kan modstå, før vandet trænger igennem, og angives i millimeter. Jo højere tal, jo mere vandtæt er stoffet.

Danske butikker og guider peger typisk på 5.000 mm eller derover til børn, der er ude i mange timer ad gangen — for eksempel i vuggestue eller børnehave. Tal som 10.000 mm markedsføres ofte som bedre, men er sjældent nødvendige i dansk vejr. Det er en branchestandard, ikke et lovkrav, så tallet skal læses som en rettesnor.

Vandsøjletrykket siger til gengæld ingenting om, hvor varmt tøjet er. Det er en almindelig misforståelse: et sæt med højt vandsøjletryk kan sagtens være tyndere og koldere end et med lavt.

Åndbarhed

Åndbarhed er, hvor meget vanddamp der slipper ud gennem stoffet, målt i gram pr. kvadratmeter pr. døgn. Jo højere tal, jo mere slipper ud.

Det betyder mest for et barn, der løber. Er åndbarheden lav, bliver barnet vådt indefra af sin egen sved — og et vådt barn fryser, uanset hvor tæt tøjet er. Det er derfor, det billigste, tætteste sæt ikke nødvendigvis er det varmeste i praksis.

Størrelse og pasform

Reglen er én størrelse op fra barnets normale tøjstørrelse. Det er ikke for at få tøjet til at holde længere, men fordi der skal være plads til et lag indenunder uden at stoffet strammer — strammer det, presses luften ud, og det er luften, der isolerer.

To størrelser op er derimod en dårlig idé, selv om det virker økonomisk. Ærmer og ben, barnet snubler i, betyder, at tøjet ikke bliver brugt — og til den tid, det passer, er det som regel enten slidt eller ude af sæson.

• Tjek ærmelængden med en trøje på. Det er dér, en jakke bliver for lille først.
• Seler frem for elastik i livet holder bukserne oppe på et barn, der kravler og falder.
• Lynlås og lukninger skal kunne betjenes med én hånd — den voksnes. Det opdager man først på en legeplads i regnvejr.
• Refleks er værd at kigge efter fra oktober til marts, hvor både morgen og eftermiddag er mørke.

Hvad barnet skal have indenunder

Termotøjet er yderlaget. Hvad der virker indenunder, afhænger af temperaturen mere end af tøjets pris.

• Over ca. 10 grader: almindeligt tøj rækker. Et ekstra lag gør barnet for varmt.
• 5-10 grader: en fleece eller en tyk trøje.
• Under 5 grader: uld inderst. Uld holder varmen, selv når det bliver fugtigt — og et barn i leg bliver fugtigt.

Bomuld inderst er det, der oftest går galt. Det suger sveden og bliver koldt, så snart barnet står stille. Det er den samme mekanisme, der gør, at et barn kan fryse i dyrt tøj. Samme princip gælder indendørs om natten — se guiden til soveposer og TOG-værdier.

Påklædning efter temperatur

Det spørgsmål, der stilles hver morgen fra oktober til april: hvad skal barnet have på i dag? Her er en praktisk oversigt. Den forudsætter et barn, der bevæger sig — et barn i klapvogn skal have et lag mere end tabellen siger.

Sådan tjekker du, om det passer: mærk i nakken, ikke på hænderne. Kolde hænder og kolde kinder er normalt og siger ikke noget om, hvordan barnet har det. Er nakken varm og tør, er påklædningen rigtig. Er den fugtig, er barnet klædt for varmt på — og et barn, der har svedt, fryser bagefter.

Det, der ofte overses

• Vind tæller dobbelt. Ti grader med hård vind føles som fem. Termotøjets vindtæthed betyder mere om efteråret end dets vandtæthed.
• Halsen er det største varmetab. En halsedisse gør mere forskel end et ekstra lag på kroppen — og er sikrere end et tørklæde, der kan hænge fast.
• Fødder i for tætte støvler bliver kolde. Presses uldsokken flad, forsvinder isoleringen. Der skal være luft omkring foden — mere om det i guiden til gummistøvler.

Snore og løse dele

Det ene sikkerhedsforhold, der er værd at kende ved børneovertøj, handler om snore. Snore og bindebånd i hætte- og halsområdet kan hænge fast — i en rutsjebane, i et hegn, i en bus — og det er derfor, der findes en europæisk standard netop for det: DS/EN 14682, som dækker snore og bindebånd i børnetøj.

Danske myndigheder har ført markedskontrol med området, og Sikkerhedsstyrelsen har deltaget i et fælleseuropæisk projekt om ulovlige og farlige snore i børnetøj. De konkrete krav til længde og placering står i selve standarden og i Erhvervsstyrelsens vejledning — de er ikke gengivet her, fordi de ikke fremgår af myndighedernes offentlige sider i en form, der kan citeres præcist.

Vask og imprægnering

Termotøj bliver ikke utæt af at blive vasket — det bliver utæt af, at imprægneringen slides af. Det er to forskellige ting, og forskellen er værd at kende, fordi den ene kan udbedres.

Sådan ser du det: Hold tøjet under vandhanen. Perler vandet af, er imprægneringen intakt. Trækker stoffet vandet til sig og bliver mørkt, er imprægneringen slidt — også selv om membranen indenunder stadig virker.

Sådan gør du: Vask ved den temperatur, mærket angiver, og undlad skyllemiddel — det lægger sig i stoffet og modvirker både imprægnering og åndbarhed. Er imprægneringen slidt, kan tøjet imprægneres igen med et middel beregnet til formålet. Mange typer aktiveres af varme, så en tur i tørretumbleren eller med et strygejern over et klæde er ofte en del af anvisningen. Følg altid producentens.

Et sæt, der er imprægneret om igen én gang, holder typisk sæsonen ud. Det er billigere end nyt, og det er den enkeltting, der forlænger levetiden mest.

Termotøj til vuggestue og børnehave

Institutionstøj er en anden opgave end weekendtøj, og det er værd at købe efter. Tøjet skal kunne tages på og af af skiftende voksne, med skiftende tålmodighed, tredive gange om ugen — og det ligger i en garderobe sammen med tyve andre sæt, der ligner det.

• Navn i tøjet. Det lyder banalt, men det er den hyppigste årsag til, at et sæt forsvinder. Skriv navnet et sted, der ikke slides væk — inde i halsen eller i livet, ikke på en løs mærkeseddel.
• Køb det, personalet kan lynne. En lynlås, der binder, eller seler, der skal justeres hver gang, koster tid, som institutionen ikke har. Enkelt slår smart.
• Regn med to sæt bukser. Et sæt hænger til tørre, mens det andet er i brug. Det er også derfor, det ofte er bukserne, der skal købes løst.
• Højere vandsøjletryk giver mening her. Et barn i institution er ude i mange timer i træk, uanset vejret — modsat et barn, der er ude en time med sine forældre.
• Undgå de dyre designsæt. De bliver slidt, tabt og byttet om ligesom alle andre. Gem dem til weekenden, hvis I vil have dem.

Hvad koster det — og hvornår køber man

Prisspændet i udvalget her går fra 119,98 kr. for et komplet sæt til over 800 kroner. Her er, hvad forskellen dækker over.

Hvornår på året skal man købe

Udvalget er størst i august og september, hvor sæsonvarerne kommer ind. Udsalgene ligger i januar og februar, hvor der typisk er 30-50 procent af, men hvor de gængse størrelser er væk først.

Køber du på udsalg til næste sæson, skal du gætte en størrelse frem. Det er præcis dér, reglen om én størrelse op bliver svær: køber du to op for at være sikker, ender du med det problem, reglen skulle undgå. En brugbar mellemvej er at købe jakken på udsalg — den vokser barnet langsommere ud af — og bukserne i sæsonen, hvor størrelsen kan prøves.

Fem ting, der går galt

1. To størrelser op

Det virker som god økonomi og ender som tøj, der ikke bliver brugt. Ærmer over hænderne og ben, barnet træder i, gør, at sættet bliver valgt fra på vej ud ad døren. Én størrelse op er reglen, og den holder.

2. Bomuld indenunder

Den hyppigste grund til, at et barn fryser i dyrt tøj. Bomuld suger sveden og bliver koldt i det øjeblik, barnet står stille. Uld gør det modsatte — det holder varmen, selv når det er fugtigt.

3. At forveksle vandtæt med varmt

Vandsøjletrykket siger intet om isolering. Et sæt med 10.000 mm kan være tyndere og koldere end et med 5.000. Skal barnet holdes varmt, er det foret, der afgør det — ikke det tal, der står størst i annoncen.

4. Skyllemiddel

Det lægger sig i stoffet og modvirker både imprægneringen og åndbarheden. Et sæt, der pludselig ikke perler mere efter en vask, er ofte skyllemiddel og ikke slid — og det kan reddes med en vask uden og en genimprægnering.

5. At købe sæt, når kun bukserne er slidt

Bukser slides væsentligt hurtigere end jakker, fordi knæ og bagdel har kontakt med underlaget. Køb delene hver for sig fra anden sæson, så du kan udskifte den ene halvdel. Det er billigere over to år, selv om sættet er billigst i indkøb.

Mærkerne — hvem laver hvad

Feltet deler sig i tre, og det forklarer det meste af prisforskellen.

Institutions- og hverdagsmærkerne

CeLaVi og Mikk-Line laver tøjet, der bruges i vuggestuer og børnehaver: enkelt snit, kraftigt stof, brede størrelsesspænd og lav pris. Mikk-Line ligger nr. 1 på Google for “termotøj” med deres egen butik og har det bredeste sortiment i denne kategori.

De danske designmærker

Wheat, Konges Sløjd, MarMar Copenhagen, Liewood og Petit Piao sælger på farver og snit. Wheat har flest varianter af alle mærker i dette udvalg. Funktionelt ligger de tæt på hverdagsmærkerne; prisen ligger typisk på det dobbelte.

Sports- og friluftsmærkerne

ZIG ZAG, Mini A Ture og hummel kommer fra sportssiden. Det er dem, der oftest har de højeste vandsøjletryk, og de sælger på specifikationer frem for på design. Vil du have det tekniske, er det her, tallene er højest.

Spørgsmål og svar

Hvad er forskellen på termotøj og flyverdragt?

Et termosæt er to dele — jakke og bukser — og er beregnet til efterår og forår, typisk fra omkring 12 grader og ned mod frysepunktet. En flyverdragt er ét lukket stykke med kraftigere for, beregnet til vinter og til børn, der ikke bevæger sig nok til selv at holde varmen. Mange familier har begge dele og bruger termosættet langt flere dage om året.

Hvad betyder vandsøjletryk?

Det er et mål for, hvor meget vandtryk stoffet kan holde til, før vandet trænger igennem, og det angives i millimeter. Jo højere tal, jo mere vandtæt. Det siger derimod ingenting om, hvor varmt tøjet er.

Hvor højt vandsøjletryk skal børnetøj have?

Danske butikker og guider peger typisk på 5.000 mm eller derover til børn, der er ude i mange timer, for eksempel i institution. Højere tal som 10.000 mm er sjældent nødvendigt i dansk vejr. Tallet er en anbefaling fra branchen, ikke et lovkrav.

Hvad betyder åndbarhed?

Hvor meget vanddamp der kan slippe ud gennem stoffet, målt i gram pr. kvadratmeter pr. døgn. Det har betydning for et barn, der løber rundt: er åndbarheden lav, bliver barnet vådt indefra af sin egen sved, selv om tøjet holder regnen ude.

Hvilken størrelse termotøj skal jeg vælge?

Én størrelse op fra barnets normale tøjstørrelse er den almindelige tommelfingerregel, fordi der skal være plads til et lag indenunder. To størrelser op giver typisk problemer med for lange ærmer og ben, som barnet snubler i.

Kan termotøj vaskes i maskine?

De fleste kan, ofte ved 40 grader, men den vandafvisende imprægnering slides af med tiden og af vask. Perler vandet ikke længere af, kan tøjet imprægneres igen med et middel beregnet til formålet — det er billigere end at købe nyt.

Skal man købe sæt eller jakke og bukser hver for sig?

Bukser slides næsten altid hurtigere end jakken, fordi knæ og bagdel har mest kontakt med underlaget. Køber du delene hver for sig, kan du udskifte bukserne alene og bruge jakken en sæson mere. Til gengæld er samlede sæt oftest billigere pr. stykke.

Hvad skal barnet have indenunder?

Til efterårsvejr rækker almindeligt tøj. Nærmer temperaturen sig frysepunktet, er uld inderst det, der virker, fordi uld holder varmen selv når det bliver fugtigt. Bomuld indenunder bliver koldt, så snart barnet har svedt.

Er snore i børnetøj farlige?

Snore i hætte- og halsområdet er den kendte risiko, fordi de kan hænge fast. Der findes en europæisk standard, DS/EN 14682, for snore og bindebånd i børnetøj, og danske myndigheder har ført markedskontrol med netop det. Vær særligt opmærksom på pyntesnore og løse bånd på tøj til de mindste.

Hvornår på året skal man købe termotøj?

Udvalget er størst i august og september, og udsalgene ligger typisk i januar og februar. Køber du på udsalg til næste sæson, skal du gætte en størrelse frem — og det er netop dér, reglen om én størrelse op bliver svær at ramme.

Holder dyrt termotøj længere end billigt?

Ikke nødvendigvis målt på slid. Prisforskellen ligger oftest i design, snit og mærke. Det, der reelt varierer med prisen, er vandsøjletryk og åndbarhed — og de tal står på produktsiden, så de kan sammenlignes direkte i stedet for at gætte ud fra prisen.

Kan man bruge termotøj som regntøj?

Til byger, ja. Til en dag i silende regn eller til at sidde i vandpytter, nej. Termotøj er vandafvisende, men sømmene er som regel ikke svejsede, og det er dér, vandet kommer ind først.