Termostøvler til børn: foret er ikke det samme som vandtæt

En konkurrent har skrevet en hel artikel med titlen “termogummistøvler vs. vintergummistøvler — hvad skal du vælge”, og den ligger på forsiden af Google. Det siger noget om kategorien: ordene betyder ikke det samme fra butik til butik, og den vigtigste egenskab står gemt i tre bogstaver i modelnavnet.

Med membran

GTX, TEX eller WP i navnet. Det er dét, der holder vand ude.

Forede vinterstøvler

Varme uden nødvendigvis at være vandtætte. Fint i tør frost, utilstrækkeligt i slud.

Vintergummistøvler

Gummiyderside med for. Vandtæt af konstruktion frem for af membran.

Alle 15 modeller side om side

15 af de 15 modeller føres af mere end én butik. Prisspændene er store — over 200 kroner på samme støvle i samme størrelse er almindeligt i denne kategori.

Foret er ikke det samme som vandtæt

Dette er den misforståelse, der koster flest våde fødder — og flest penge, fordi den dyre, varme støvle uden membran ikke løser problemet.

Hvor oplysningen står

Ikke i produktteksten — i modelnavnet. Se efter:

• GTX — Gore-Tex.
• TEX — bruges af flere mærker om deres egen membran.
• WP — water proof.

Står ingen af delene, er støvlen sandsynligvis ikke vandtæt, uanset hvor tyk den føles. “Termo” og “vinter” i navnet siger kun noget om varmen.

Den tredje vej: gummi

En vintergummistøvle har gummiyderside og for indeni. Den er vandtæt af konstruktion — der er ingen membran, der kan svigte, og den kan skylles af. I dansk vintervejr, som oftere er slud og pløre end tør frost, er det ofte den mest praktiske løsning.

Termostøvle, vinterstøvle eller vintergummistøvle?

Butikkerne bruger ordene i flæng, og der er ingen fast branchedefinition. Milkywalk har for eksempel “termostøvler og vintergummistøvler” som én samlet kategori.

I udvalget herover kan det ses direkte: Wheat har både “Termostøvler” og “Vinterstøvler” som to kategorier, og Bisgaard kalder samme type både “Vinterstøvle” og “Termostøvle”. Det er ikke to varetyper.

Størrelse, sokker og tørring

Køb ikke en størrelse større “til tykke sokker”

Den fugtige indersål

Det er den hyppigste grund til kolde fødder — og den har intet med støvlens kvalitet at gøre. En indersål, der er fugtig fra dagen før, trækker varme ud af foden hele dagen.

Tag indersålen ud, når støvlerne kommer ind. Den tørrer på få timer, når den ligger frit, og på ingen tid, når den bliver i støvlen.

Tørring

• Ikke på radiatoren. Kraftig varme kan skade lim, membran og gummi.
• Avispapir indeni suger fugt og holder faconen. Skift det efter et par timer.
• To par, der skiftes, holder længere end ét par, der aldrig når at tørre — og de er varmere hver morgen.

Sålen

På frost og is betyder sålmønsteret mindst lige så meget som varmen. Et groft mønster i en blød gummiblanding giver greb i kulde; en hård, glat sål gør ikke. Det er værd at kigge på, når to støvler ellers ligner hinanden.

Kun 154 ud af 2.490 termostøvler oplyser, hvor mange graders frost de tåler

Det spørgsmål, alle stiller om termostøvler til børn, besvares næsten aldrig af butikken. Vi har talt efter i vores egne prisdata over 2.551 børnestøvler fra danske butikker: kun 154 af de 2.490 med en varebeskrivelse angiver en temperatur i grader. Det er 6 procent. På de øvrige 94 procent står der “varm”, “termo” eller “til vinterbrug” — ord, der ikke kan sammenlignes på tværs af to par støvler.

Når temperaturen endelig står, samler den sig om få tal:

• -20 grader — 129 angivelser, klart den almindeligste.
• -10 grader — 29 angivelser.
• -30 grader — 6 angivelser.
• -34 grader — 2 angivelser.

Fem mærker står bag stort set hele listen: Viking, Reima og Reimatec, Tretorn og Kamik. Leder man efter termostøvler med et konkret gradtal, er det altså i praksis dem, man leder blandt. Det gør ikke de øvrige støvler dårligere — det gør dem usammenlignelige på netop dette punkt.

Kun hver tiende støvle kalder sig selv en termostøvle

254 af de 2.490 beskrivelser bruger overhovedet ordet termostøvle. Resten hedder vinterstøvler, forede gummistøvler, snowboots eller bare det, mærket nu kalder dem. Det er værd at vide, når man søger: søger man snævert på termostøvler til børn, går man glip af størstedelen af de støvler, der gør præcis det samme.

Foring og materiale, talt op

• Membran eller “vandtæt” nævnes på 2.107 af 2.490 (85 procent) — det er reglen, ikke undtagelsen.
• Gore-Tex nævnes på 495 (20 procent).
• Naturgummi nævnes på 493 (20 procent) — det er vintergummistøvlerne.
• Fleecefor nævnes på 320 (13 procent), mens uldfor kun nævnes på 67 (3 procent).
• Skridsikker sål eller godt greb nævnes på 1.414 (57 procent).

Uldfor er altså sjældent i danske børnestøvler, selv om det er det, mange forældre spørger efter. Er uld et krav, er det en søgning i sig selv — ikke noget, man kan regne med at finde i en almindelig liste over termostøvler.

Tællingerne er lavet 8. september 2026 på 2.599 modeller af børnevinterfodtøj fra danske butikker, hvoraf 2.551 har “støvle” eller “boots” i modelnavnet. Grundlaget for procenterne er de 2.490 af dem, hvor butikken har leveret en varebeskrivelse på mere end 40 tegn. En støvle uden beskrivelse kan hverken be- eller afkræfte noget, og tallene er derfor udtryk for, hvad butikkerne oplyser — ikke for, hvad støvlerne kan.

Spørgsmål og svar

Er forede støvler vandtætte?

Nej. Foret handler om varme, ikke om vand. Det er en membran, der gør en støvle vandtæt — eller en gummiyderside. En tyk, varm, foret støvle uden membran bliver våd indeni.

Hvad betyder GTX, TEX og WP i modelnavnet?

Alle tre peger på vandtæthed. GTX er Gore-Tex, TEX bruges af flere mærker om deres membran, og WP står for water proof. Oplysningen ligger i bogstaverne i modelnavnet frem for i produktteksten.

Hvad er forskellen på termostøvler og vinterstøvler?

Reelt ingen fast forskel — butikkerne bruger ordene i flæng om den samme varetype. Nogle bruger "termostøvle" om de forede med gummiyderside, men det holder ikke på tværs af butikker.

Hvad er vintergummistøvler?

En gummistøvle med for. Ydersiden er gummi og dermed vandtæt uanset alt andet, og foret giver varmen. Det er en god løsning i slud og pløre, hvor vand er problemet frem for kulde.

Hvornår skal man vælge gummi frem for membran?

Når det er vådt frem for koldt. Gummi kan skylles af og bliver aldrig gennemvådt. Til tør frost er en almindelig foret støvle mere behagelig at gå i.

Skal vinterstøvler købes en størrelse større?

Ikke automatisk. En foret støvle fylder allerede mere indeni end en sommersko i samme nummer. Mål foden, og prøv støvlen med den strømpe, der skal bruges.

Hjælper tykke sokker på kolde fødder?

Kun hvis der er plads. En tyk sok i en støvle, der er for lille, presser foden sammen og stopper blodgennemstrømningen — så bliver foden koldere, ikke varmere. Plads i støvlen betyder mere end sokkens tykkelse.

Hvorfor er fødderne kolde, selvom støvlen er varm?

Oftest fordi indersålen er fugtig fra dagen før. En våd indersål trækker varme ud af foden. Tag den ud og lad den tørre særskilt — det er det enkeltgreb, der hjælper mest.

Kan man tørre vinterstøvler på radiatoren?

Det frarådes generelt. Kraftig varme kan skade lim, membran og gummi. Tag indersålen ud, og lad støvlen tørre ved stuetemperatur — gerne med avispapir indeni, som suger.

Hvor mange par har man brug for?

To par er en fordel, hvis støvlerne bruges hele dagen i en institution. Et par, der aldrig når at tørre, er koldt hver morgen — og det er fugten, ikke vejret, der gør fødderne kolde.

Betyder sålmønsteret noget?

Ja, især på frost og is. Et groft mønster med bløde gummiblandinger giver bedre greb i kulde end en hård, glat sål. Det er lige så relevant som varmen på de virkelig kolde dage.

Kan vinterstøvler gå i arv?

Ja, hvis sålen ikke er slidt glat, og foret ikke er klappet sammen. Tjek også, at membranen ikke er revnet ved bøjefolden over tåen — det er dér, den giver op først, og det kan ikke ses uden at kigge efter.