Der findes to slags aftensmad til børn: den, forældrene gerne vil servere, og den, der bliver
spist. Afstanden mellem de to er årsag til flere konflikter ved spisebordet end noget andet i
en børnefamilie. Den gode nyhed er, at afstanden sjældent handler om smag — den handler om
struktur, temperatur og forudsigelighed.
Hvorfor “det ser mærkeligt ud” ofte betyder “jeg kan ikke se, hvad det er”
Små børn spiser med øjnene, og de spiser konservativt af en grund: at være skeptisk over for
ukendt mad er en overlevelsesmekanisme, ikke drilleri. Retter, hvor ingredienserne er blandet
sammen til én ensartet masse, er derfor sværere end retter, hvor delene ligger hver for sig.
Det er den samme mad — men den ene bliver spist.
12 retter, der som regel bliver spist
- Frikadeller med kartofler og agurkesalat — den holder, fordi delene er
adskilte. - Pasta med kødsovs, hvor sovsen serveres ved siden af, ikke ovenpå.
- Hjemmelavede burgere, hvor barnet selv bygger.
- Fiskefrikadeller med råkost og en remoulade, de kender.
- Kylling i ovn med bagte kartoffelbåde.
- Pandekager med kødfyld — pandekagen gør resten spiselig.
- Boller i karry med mild karry og masser af ris.
- Tacoaften, hvor alt står i skåle på bordet.
- Suppe med brød til dypning — det er dypningen, der sælger den.
- Æggekage med bacon og rugbrød.
- Grov pizza med tre fyld, ikke otte.
- Rester fra i går, serveret som “smagetallerken”.
Det ene greb, der virker på næsten alle
Lad barnet samle sin egen tallerken. Når komponenterne står i skåle midt på bordet, flytter
beslutningen sig fra forælderen til barnet, og modstanden falder mærkbart. Det gælder både
tacoaften, burgeraften og den helt almindelige torsdag med rester. Reglen er, at der skal være
mindst én ting på bordet, barnet altid siger ja til — og at der gerne må ligge noget nyt ved
siden af, uden at der bliver sagt noget om det.
Burgeraften er den sikreste vej ind
Burgeren er den ret, der giver mest fleksibilitet: brød, kød, ost og agurk til den
forsigtige, og alt det andet til dem, der tør. Det, der løfter den fra hverdag til noget, børn
husker, er dressingen. En hjemmerørt en af slagsen tager tre minutter og smager markant bedre
end den købte — der er en enkel opskrift på
hemmagjord hamburgerdressing,
som kan røres i forvejen og står i køleskabet i flere dage.
Fire ting, der gør torsdagen lettere
- Spis på samme tid. Sult følger vane. Et barn, der har spist et
mellemmåltid klokken 17, er ikke sultent klokken 18. - Server lunt, ikke varmt. Børn brænder sig og mister lysten, længe før
maden er kold nok. - En ny ting ad gangen. Nyt fyld på en kendt ret, ikke en helt ny ret.
- Lad dem hjælpe. Et barn, der har revet osten, spiser osten.
Og når det alligevel går skævt
Så gik det skævt. Et måltid, der ender med rugbrød og et glas mælk, er ikke et
ernæringsproblem — det er en tirsdag. Det, der tæller, er ugen som helhed, ikke tallerkenen. Jo
mindre drama, der bliver lagt i det enkelte måltid, jo hurtigere flytter barnet sig af sig
selv.
