Boernenettet.dk er reklamefinansieret – og alt der læses på denne side skal betragtes som reklame.

Kontakt os
kontakt@boernenettet.dk

Vandtæt flyverdragt – hele sæsonen!

Det kan være dyrt at anskaffe vinterovertøj til børnene og det er derfor en fordel, hvis du enten kan købe brugt eller børnene kan arve de ældre søskendes aflagte. Det kræver dog, at flyverdragterne stadig er funktionsdygtige, så barnet fortsat kan holdes tørt og varmt på selv de vådeste dage.

En vandtæt flyverdragt kræver dog en lille smule omtanke i forhold til opbevaring og vask – men når du kender rådene, bliver korrekt håndtering af overtøjet til ren rutine.

Kort om flyverdragter

De fleste flyverdragter er opbygget af et stykke inderfór, et lag isolerende materiale, et slidstærkt yderlag – og en usynlig coating, også kaldet membran, ovenpå. Samtidig er alle sømme tapede, så der ikke risikerer at trænge vand ind ved syningerne.

Når en ellers vandtæt flyverdragt pludselig medfører et vådt barn, skyldes det som regel enten, at membranen er blevet slidt af, et af de tapede sømme er gået op eller at der er gået hul på yderlaget.

Når vandtætheden skal bevares, handler det derfor om at undgå, at en af disse tre ting sker. Vil du vide mere om flyverdragter, så læs eventuelt boernenettet.dk’s store guide til flyverdragt til børn her.

Derfor får du her 5 tips til, hvordan du forhindrer at skaderne opstår, så flyverdragten – eller vinterjakken – kan bruges igen næste år, sælges videre eller gemmes til næste barn.

Vælg en vandtæt flyverdragt af god kvalitet

I mange tilfælde er der sammenhæng mellem pris og kvalitet. Hvis du planlægger at bruge flyverdragten i flere sæsoner og til flere børn, kan udgifterne til en flyverdragt i den dyre ende af skalaen derfor som regel sagtens betale sig. Det samme gælder, hvis du gerne vil videresælge vintertøjet. Her er flyverdragterne fra mærker som Molo, Wheat eller Ver de Terre særligt populære og har en fornuftig gensalgsværdi.

Det kræver dog naturligvis, at du passer godt på dragten. Alle 3 brands er imidlertid meget slidstærke og kan holde i mange år – selv hos meget aktive børn. Du kan derfor undgå at vandtætheden forsvinder alene ved at vælge god kvalitet.

Du kan også sagtens være heldig at finde en billig vandtæt flyverdragt fra et ukendt brand, der har samme kvalitetsmæssige egenskaber som de dyre mærker. Her kan du med fordel trække på andre forældres erfaringer i mødregrupper, blandt veninderne, på Facebook eller søge informationer på de forskellige mommyblogs online – f.eks 100hjerter.dk.

Når du vælger en billig flyverdragt bør du dog være opmærksom på, om coatingen er fri for skadelige flourstoffer. For at holde prisen nede er der nemlig ofte brugt billigere typer overfladebehandlinger, som ikke altid er sundhedsmæssigt ideelle.

Vil du gerne undgå flourstoffer og andre sundhedsskadelige stoffer i børnenes overtøj, kan du vælge flyverdragter, som bærer Økotex 100 mærket. Det er en mærkningsordning, der garanterer, at tøjet er fri for en række kendte allergifremkaldende og sundhedsskadelige stoffer.

Udsæt ikke flyverdragten for varme

Et af det vigtigste elementer i forhold til en vandtæt flyverdragt er coatingen. Denne skal derfor bevares – og er der noget, membranen ikke kan tåle, så er det varme.

Du bør derfor ikke tørre flyverdragten i tørretumbleren – og heller ikke hænge den i et varmeskab. Mange vuggestuer og børnehaver benytter dog netop varmeskabe til det våde overtøj. I nogle institutioner er problemet løst ved, at der bruges et system, hvor forældrene kan binde en lille rød snor i nakken på flyverdragten, hvis den ikke tåler varmeskab. Andre institutioner hænger alt overtøj i varmeskabene, fordi der ressource – og pladsmæssigt ikke er andre muligheder.

Går dit barn i en af de sidstnævnte institutioner, kan det måske være en god idé at vælge en billig eller brugt flyverdragt til vuggestuen – eller specifikt kigge efter modeller, der kan tåle at komme i varmeskabet. Nogle flyverdragter har eksempelvis gummibelægning yderst og tåler derfor også mere varme end modeller med coating.

Følg vaskeanvisningen

Ligegyldigt hvor beskidt dit barns flyverdragt er, bør du følge vaskeanvisningen, når vandtætheden skal bevares. De fleste flyverdragter tåler kun vask ved 30 grader og nogle modeller skal ”liggetørre” for at det isolerende fyld ikke mister sin fyldighed.

Derudover er det en god idé at:

  • Vaske flyverdragten med vrangen udad, for at coatingen ikke slides af mod vaskemaskinens tromle.
  • Benytte et særligt vaskemiddel til coatet overtøj, som beskytter membranen – det kan du som regel finde i sportsudstyrsbutikker.
  • Undgå skyllemiddel, da kemien heri modarbejder coatingens vandtætte effekt.

Undgå unødig vask

Lad også være med at vaske flyverdragten unødigt. Den bliver alligevel beskidt igen med det samme og det meste snavs kan børstes af i tør tilstand. For mange familier er 1-2 vaske på en sæson faktisk tilstrækkeligt, hvis der kun er tale om ydre snavs fra jord, sand, sne og sjap.

Husk også at flyverdragter ikke bør bæres i bilen, da de gør det svært at spænde barnet tilstrækkeligt fast i autostolen. Dette kan medføre store skader på barnets organer ved en hård opbremsning, ligesom det gør det nemmere for barnet at vriste sig fri af selen under kørsel. Vær også opmærksom på at fastspænding i en cykelstol eller cykeltrailer er besværligt at udføre sikkerhedsmæssigt korrekt, når barnet har en tyk flyverdragt på.

Det gør flyverdragten til en beklædningsgenstand, der som regel udelukkende bruges på legepladsen og derfor heller ikke behøver være ren og pletfri hele tiden.

Brug efterimprægnering med omtanke

Det er muligt at købe en særlig imprægneringsspray til flyverdragter og vinterjakker, som enten kan forstærke den vandtætte effekt eller genoprette denne en smule.

De fleste imprægneringssprays lugter dog ret kraftigt og du bør derfor hænge flyverdragten til tørre udendørs, indtil lugten er væk igen. På den måde passer du bedst på barnet.

Samtidig skal du atter være opmærksom på at vælge en variant uden flourstoffer, da de mistænkes for påvirke immunsystemet negativt samtidig med, at de er skadelige for miljøet.

Imprægnering til flyverdragter fås i de fleste sportsudstyrsbutikker eller online.

 

 

Picture of John hansen

John hansen

Velkommen til Børnenettet! Jeg er en passioneret forælder og skribent, som elsker at dele tips, råd og erfaringer med andre forældre. Gennem mine egne oplevelser og research håber jeg at kunne give jer praktiske løsninger og inspiration til hverdagen med børn. Uanset om det handler om små hverdagstricks eller større udfordringer, er målet at skabe et sted, hvor vi kan lære og vokse sammen som forældre.

Søg
Kategorier
Nyeste artikler
Kalender
marts 2025
M Ti O To F L S
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  

Latest News