Mange forældre oplever det første år i vuggestue som en lang række af snotnæser, feber og omgangssyge. Barnet er hjemme et par dage, kommer tilbage og er syg igen ugen efter. Det er frustrerende, især når arbejdspladsen også skal have sin del af kalenderen, men det er også helt forventeligt. Små børn møder mange nye virus og bakterier på én gang, og deres immunforsvar er stadig ved at lære dem at kende.
Hvor meget smitten spreder sig, afhænger dog ikke kun af børnene. Håndvask, faste rutiner og den daglige rengøring spiller en stor rolle. Det er også grunden til, at rengøring af vuggestuer og børnehaver er en disciplin for sig, og at mange institutioner bruger rengøringsfirmaer som Brilliance Cleaning, der arbejder med daginstitutioner. Her handler det nemlig ikke kun om, at gulvet ser rent ud, men om de steder, hvor børnene rører ved tingene, leger og stikker legetøj i munden.
Hvorfor små børn bliver syge så tit
Et barn på et eller to år har endnu ikke mødt de mange almindelige forkølelsesvirus, som voksne for længst har opbygget modstand mod. Hver ny virus giver en ny omgang. Samtidig lever børn i vuggestuealderen tæt sammen: De deler legetøj, sutter på klodser, tørrer næsen i ærmet og sidder tæt ved måltiderne. Det er ikke dårlig opførsel, men helt normal udvikling – og det gør det let for smitte at flytte sig fra barn til barn.
Sådan bevæger smitten sig rundt
Forkølelse og influenza spredes især via dråber, når børn hoster og nyser, men også via hænder og overflader. Mange virus kan overleve et stykke tid på legetøj, dørhåndtag og bordplader, og derfra kommer de videre til næste hånd og videre til munden. Maveinfektioner smitter i høj grad via hænder, toiletter og puslepladser. Derfor er det de steder, hvor mange hænder mødes, der betyder mest: puslebordet, håndvasken, spisebordene, dørhåndtagene og det legetøj, der bliver brugt hele dagen.
Hygiejne er et fælles projekt
Den vigtigste enkeltindsats er håndvask – hos både børn og voksne. Mange institutioner har faste tidspunkter, hvor alle vasker hænder, for eksempel når børnene kommer ind udefra, før de spiser og efter toiletbesøg og bleskift. Pædagogerne står for de daglige rutiner, men rengøringen er den anden halvdel. Et puslebord, der bliver tørret af mellem hvert barn, hjælper mest, hvis resten af rummet også bliver gjort grundigt rent, og legetøjet bliver vasket med jævne mellemrum.
Det kan I spørge institutionen om
Som forælder kan det føles grænseoverskridende at spørge ind til rengøringen, men de fleste institutioner er glade for interesserede forældre. Spørgsmålene behøver ikke at være kritiske – det handler om at forstå, hvordan hverdagen hænger sammen.
Hvor ofte bliver der gjort rent, og sker det i løbet af dagen eller efter lukketid? Hvordan bliver legetøj, puder og tæpper vasket, og hvor tit? Bliver der gjort ekstra rent, når der går maveinfektion eller influenza i huset? Og hvilke rengøringsmidler bruges der – er de for eksempel svanemærkede og uden parfume, så de er skånsomme for børn med allergi eller følsom hud? Svarene giver et godt billede af, hvor meget opmærksomhed hygiejnen får i hverdagen.
Hvad I selv kan gøre derhjemme
Meget af det, der virker i institutionen, virker også hjemme. Lær barnet at vaske hænder grundigt, når I kommer hjem, og gør det til en fast vane, så det ikke bliver en diskussion. Vask sutter og det legetøj, der ryger i munden, jævnligt. Hold barnet hjemme, når det er sløjt eller har feber, og følg institutionens retningslinjer for, hvornår det må komme igen efter opkast og diarré. Det skåner ikke kun jeres eget barn, men også de andre børn og personalet.
Det bliver bedre
Den gode nyhed er, at de fleste børn bliver syge sjældnere, jo ældre de bliver. Immunforsvaret lærer af hver infektion, og mange forældre oplever, at det andet og tredje år i institution er langt roligere end det første. Indtil da hjælper det at se sygedagene som en del af pakken – og at vide, at god hygiejne, faste rutiner og en grundig rengøring kan gøre en reel forskel for, hvor ofte smitten får fat.
