Boernenettet.dk er reklamefinansieret – og alt der læses på denne side skal betragtes som reklame.

Kontakt os
kontakt@boernenettet.dk

Indret dit barns værelse med lys

Lys er kilden til liv og energi, og mange af os tænker derfor meget over det lys, vi har i vores hjem. Hvilken type lys? Hvor meget? Hvorhenne?

Det er dog en kendt tendens, at børneværelset indimellem nedprioriteres, når det kommer til lys, og det er synd. Lys kan skabe rum til leg og fordybelse, og det er om noget vigtigt på et børneværelse.

Derfor ser vi lidt nærmere på, hvad for noget lys du skal prioritere på børneværelset. Vi prøver også at guide dig til, hvor mange lamper du skal bruge, og hvor de skal hænge. Er du gør-det-selv-typen, får du også en god idé til at gøre børnenes lamper lidt mere personlige.

Det primære lys – loftslampen

Vi starter fra toppen, bogstaveligt talt. Loftslampen er nemlig helt ideel, når det gælder om at få skabt grundlyset i et rum. Det behøver ikke at være skarpt, tværtimod. Det kan sagtens være et mildt lys, som blot skaber grundlaget for resten af rummets belysning. Hæng loftslampen midt i rummet for at understøtte dens formål. Du kan snildt finde fine loftslamper til billige priser, og gør du det, kan du prioritere rummets øvrige belysning mere.

Atmosfærelyset – væglampen

Nu er vi kommet til det sjove; det, som kan skabe stemninger, atmosfære og ikke mindst små rum i rummet. Vi taler naturligvis om væglamper.

Det helt oplagte sted til en fin væglampe er ved sengen. Her kan lampen både fungere som læselys og som det tryghedslys, der står tændt, indtil barnet falder i søvn.

Et andet sted, som er helt ideelt til en væglampe, er, hvis børneværelset har en krog eller et lille indhak af en art. Med en lille væglampe her skaber du helt automatisk et lille rum i rummet, hvor dit barn kan søge hen for at lege, læse eller noget helt tredje.

Det tredje sted, hvor væglampen gør sig godt, er ved skrivebordet. Har børnene den alder, hvor de skal lave lektier, er det helt nødvendigt med noget mere lokalt lys end loftslampen.

Slutteligt fungerer væglamper også rigtig godt som spot. Er der eksempelvis en billedvæg eller nogle hylder med legetøj på værelset, kan du med stor fordel lyse dem op med nogle spotlamper.

Gør det selv

Er du en gør-det-selv-type, som meget gerne vil have dig selv med i alle indretningsprocesser, er der også råd for det, når det kommer til lamperne. Køber du en lampe, som du og dit barn er vild med, kan du personliggøre den med en eller flere plastplader. Og bare rolig, det er slet ikke så kedeligt, som det måske lyder. Der findes et hav af forskellige slags materialer, som kan give pladen vidt forskellige udtryk.

Skruer du pladen op bag ved lampen, dannes der er dekorativ baggrund, der er med til at ramme lampen ind. Finder du først den farve og det materiale, du kan lide, er der ikke grænser for, hvor vellykket resultatet kan blive.

Lad kreativiteten råde og lad være med at spare på lamperne. Så er du allerede ét skridt tættere på et hyggeligt børneværelse.

Picture of John hansen

John hansen

Velkommen til Børnenettet! Jeg er en passioneret forælder og skribent, som elsker at dele tips, råd og erfaringer med andre forældre. Gennem mine egne oplevelser og research håber jeg at kunne give jer praktiske løsninger og inspiration til hverdagen med børn. Uanset om det handler om små hverdagstricks eller større udfordringer, er målet at skabe et sted, hvor vi kan lære og vokse sammen som forældre.

Søg
Kategorier
Nyeste artikler
Kalender
marts 2025
M Ti O To F L S
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  

Latest News