Kontakt os
kontakt@boernenettet.dk

Sådan holder du en børnefødselsdag, som dit barn vil elske  

Er du ved at planlægge dit barns kommende fødselsdag, og vil du gerne overraske med en hyggelig, sjov og helt særlig fest? Så har vi her samlet fire gode råd til den bedste børnefødselsdag

 

Dit barns fødselsdag er en vigtig dag, som barnet længe ser frem til og har rigtig høje forventninger til. Derfor er det lidt af en opgave for forældrene at planlægge den helt rette fødselsdagsfest. Men med disse fire tips gør vi opgaven meget lettere og sjovere for dig.

 

1) Vælg et sjovt tema

Noget af det, der karakteriserer en god børnefødselsdag, er, at der skal være et sjovt tema. Børn er vilde med temafødselsdage, hvor der er pyntet op, de kan klæde sig ud, og der er sat en helt særlig stemning.

 

Start derfor med at høre dit barn, hvilket tema han eller hun synes kunne være sjovt at have. Rigtig mange børn er helt vilde med tegneserien Paw Patrol, og det gælder både piger og drenge. Hvis dit barn også er vild med denne tegneserie, vil det helt sikkert være en succes at pynte op til en rigtig flot Paw Patrol fødselsdag.

 

Uanset hvilket tema der bliver valgt, bør du gennemføre temaet med flotte festartikler, pynte kagen med det, og eventuelt få børnene til at klæde sig ud som deres yndlingskarakter.

 

2) Lav dit barns livretter

En anden vigtig ting ved en børnefødselsdag er maden. Det er barnets dag, og derfor bør han eller hun bestemme menuen sammen med dig. Du kan eventuelt komme med nogle forslag, der passer til det valgte tema, og så kan dit barn vælge ud fra det, men tag gerne udgangspunkt i barnets livretter.

 

Noget, der altid fungerer godt til en børnefødselsdag, er pølsehorn, pizzasnegle, hotdogs, byg selv-burgere, grøntsagsstave og frugt.

 

3) Find på nogle sjove lege

Ofte kan børnene sagtens selv finde på en masse lege, men det er altid en god idé at planlægge nogle sjove lege, der kan samle alle børnene, så de kan konkurrere mod hinanden og eventuelt vinde en flot præmie.

 

Følgende lege er altid et godt valg til en børnefødselsdag:

  • Skattejagt: planlæg en skattejagt inde eller ude (alt efter vejret), og lav en god skat, som børnene skal finde frem til sammen eller i hold.
  • Ballondans: sæt noget festligt musik på, bind en ballon om hvert barns fod og lad dem danse rundt, til der er fundet en vinder, som ikke har fået sprængt sin ballon.
  • Æggeløb i haven: lav et stafetløb, hvor børnene har en ske i hånden med et æg eller en anden rund genstand. Taber børnene ægget, er det tilbage til start og prøve igen.
  • Vandstafet: lav to hold med hver sin balje vand og placér to tomme baljer 5-10 meter fremme. Ved hjælp af et lille krus skal børnene skiftes til at fragte vandet hen til den tomme balje.

 

4) Glem ikke fødselsdagskagen

Sidst men ikke mindst skal der naturligvis være en stor fødselsdagskage. En af de mest populære fødselsdagskager er kagemanden/kagekonen. Denne kage er alle børn vilde med, og så kan den pyntes med dit barns yndlingsslik.

 

Vil du hellere lave en lagkage eller en bradepandekage, kan du i stedet pynte det i forhold til det valgte tema. Det vil helt sikkert imponere børnene med en stor kage, der er pyntet flot.

 

God fornøjelse med børnefødselsdagen!

Picture of John hansen

John hansen

Velkommen til Børnenettet! Jeg er en passioneret forælder og skribent, som elsker at dele tips, råd og erfaringer med andre forældre. Gennem mine egne oplevelser og research håber jeg at kunne give jer praktiske løsninger og inspiration til hverdagen med børn. Uanset om det handler om små hverdagstricks eller større udfordringer, er målet at skabe et sted, hvor vi kan lære og vokse sammen som forældre.

Søg
Kategorier
Nyeste artikler
Kalender
oktober 2024
M Ti O To F L S
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031  

Latest News