Når krav føles som trusler – en forældreguide til børn med PDA

At være forælder til et barn, der reagerer stærkt på selv de mindste krav, kan være både forvirrende og hårdt. Måske nægter dit barn at tage tøj på, bliver vred over en besked eller virker angst og kontrollerende i situationer, hvor du ikke ser nogen grund til det. Hvis du kan genkende det, kan dit barn have træk af PDA – Pathological Demand Avoidance. (Patologisk Kravs Afvisning)

Hvad er PDA?

PDA er en profil inden for autismespektret, hvor barnet oplever ekstrem angst og modstand mod krav – både udefra og indefra. For et barn med PDA kan selv små forventninger føles som et tab af kontrol, og nervesystemet reagerer, som om der er fare på færde. Det kan vise sig som udbrud, flugt, humor, forhandling eller total lukning.

Det vigtigste at forstå er, at barnet ikke gør det med vilje.

Det handler ikke om trods, men om angst og overvældelse.

Barnet vil gerne kunne – men kan ikke, når kravene bliver for svære at håndtere. Når det føler sig presset, går kroppen i alarm, og adfærd som “nej”, “jeg gider ikke” eller “du bestemmer ikke over mig” er i virkeligheden et råb om tryghed.

Modstanden handler om angst – ikke vilje!

No-go-strategier – Hvorfor almindelige strategier ikke virker

Mange forældre prøver naturligt de strategier, som virker for andre børn – men for børn med PDA bliver de ofte en del af problemet. Her er nogle af de strategier, der IKKE virker.

Belønningssystemer og skemaer
Stjerneplaner, klistermærker og “hvis-du-gør-det-her-får-du-det-her”-systemer skaber mere pres end motivation. For et PDA-barn føles det som kontrol og overvågning.

Konsekvenser og straf
At tage noget fra barnet, hæve stemmen eller give konsekvenser giver sjældent ro. Barnet oplever blot, at du ikke forstår, hvor svært det har det – og mister tillid.

Direkte krav og faste rutiner
Selv venlige udsagn som “nu skal du tage sko på” kan udløse kamp eller flugt. Det samme gælder faste regler, der føles ufleksible og truende.

Sammenligning med andre børn
Mange PDA-børn er intelligente og kan virke “helt normale” i gode perioder. Når de ikke kan leve op til det samme som andre børn, skaber det skam og frustration – ikke læring.

Hvad hjælper i stedet?

PDA kræver en helt anden tilgang. Her er de strategier, som mange forældre oplever skaber ro, tillid og udvikling. Nedenfor er en række strategier, der kan hjælpe. Alle børn med PDA er forskellige, og derfor er det ikke nødvendigvis alle strategier, der virker lige godt, og hvad der virker en dag, virker måske ikke den næste. Vær fleksibel i dit valg af strategi:

Skab tryghed først
Ingen læring sker uden tryghed. Når barnet mærker, at du forstår dets angst, falder presset. Vær rolig, tålmodig og tydelig i, at du ved, det ikke gør det med vilje.

Vær indirekte og legende
Direkte krav føles truende. Forsøg i stedet at invitere frem for at instruere:
“Skal vi lege, at vi er superhelte, der tager sko på i rekordfart?”
“Jeg har glemt, hvordan man børster tænder – kan du vise mig?”
Humor og fantasi kan forvandle krav til fælles leg og samarbejde.

Skru ned for kravene
Mindre er ofte mere. Vælg dagens vigtigste ting og drop resten.
Giv barnet små valg, som fx hvilket tøj det vil have på eller hvor maden skal spises – det giver en følelse af kontrol.

Samarbejd i stedet for at styre
Se dig selv som vejleder frem for leder. Når barnet føler sig taget med på råd, mindskes behovet for kontrol.

Hjælp barnet med at finde ro og regulere sig selv
Et barn i alarmtilstand kan ikke tænke klart.
Hjælp det tilbage i ro med rolige stemmer, pauser, musik eller blid berøring (hvis det føles trygt) – og vær selv den ro, barnet mangler.

Følg barnets interesser
Når barnet får lov til at dykke ned i det, det elsker, forsvinder mange krav af sig selv. Læring sker bedst gennem lyst, ikke pres. Interessebaseret læring skaber motivation indefra – ikke gennem belønninger udefra.

Vær fleksibel – hver dag er forskellig
Hvad der virker i dag, virker måske ikke i morgen.
Barnets tolerance svinger, og det er helt normalt.
Som forælder bliver du ekspert i at aflæse stemninger og justere løbende.

Når verden ikke forstår det

Det kan være svært og frustrerende, når skolen, familie eller fagfolk ikke forstår PDA. Nogle børn bliver fejldiagnosticeret med trodsforstyrrelse (ODD) eller opdragelsesproblemer, og forældre risikerer at blive mødt med mistro.
Men du ved bedst, hvordan dit barn reagerer derhjemme. Stå fast i din viden – PDA kræver en anden tilgang end almindelig adfærdsregulering. Målet er ikke at få barnet til at adlyde, men at skabe tryghed og samarbejde.

Compliance er ikke målet – tryghed er. Når barnet føler sig trygt, så kommer samarbejdet af sig selv.

Pas også på dig selv

At være forælder til et barn med PDA kan være krævende. Husk også dig selv:

• Find fællesskaber med andre forældre – du er ikke alene.
• Accepter, at du ikke kan fikse alt. Dit nærvær og forståelse er det vigtigste.
• Mind dig selv om, at du gør det bedste, du kan – og det er nok.

Afslutning

At opdrage et barn med PDA kræver tålmodighed og forståelse, men også håb. Når vi møder vores børn med ro i stedet for krav, og med tillid i stedet for kontrol, begynder de langsomt at trives – og vi som forældre finder også roen igen.

Hjemmesider og sociale medier om PDA:

PDA Parenting – Engelsk hjemmeside med støtte til professionelle og forældre – de har en række gratis ressourcer på hjemmesiden: https://pdaparenting.com/

Facebook gruppe: PDA Awareness Danmark – Facebook gruppe for personer med PDA, for forældre, pårørende og fagfolk: https://www.facebook.com/groups/318872054927524

Facebook gruppe: Skolevægring fagfolk og forældre – For mange børn med PDA kommer der desværre skolevægring i de Folkeskole tilbud vi har idag – Denne gruppe kan være interessant og få støtte til hvad man kan gøre og hvordan skolevægring kan håndteres – https://www.facebook.com/groups/893926484092462