En stor, tyngende mave, væske i kroppen og en utålmodig kommende mor, er det vi oftest forbinder med de sidste uger op til forventet fødsel. Men nogle graviditeter varer slet ikke de normale 40 uger, for nogle børn kommer til verden før tid. Hvis fødslen finder sted før 37 svangerskabsuger, taler man om tidlig fødsel (præmatur fødsel). I Danmark blev der i 2017 født 62.314 børn, hvoraf lige under 4.000 børn blev født præmaturt.
Kurven for præmaturfødte børn er stagneret
Fra slut 70’erne skete der en pludselig stigning i antallet af for tidlige fødsler fra 5 % til 7 % i perioden 1978-2007. Denne pludselige stigning er heldigvis stagneret og har ligget stabilt på 6-7 % siden 2009. Det er en god nyhed, for det betyder, at de årsagssammenhænge, der ligger til grund for tidlige fødsler ikke er inde i en nedadgående spiral. Forskere udtaler, at de ikke kan give et endegyldigt svar på, hvad der har forårsaget stigningen frem til 2007, men peger på, at velkendte tendenser som kvindernes højere alder ved graviditet, øget antal fertilitetsbehandlinger, tvillingefødsler og stress kan være årsag. Til gengæld er sundhedsvæsnet blevet langt bedre til at hjælpe for tidligt fødte børn og deres familier. Derfor er overlevelsesraten af tidligt fødte børn steget markant de sidste årtier. Behandlingen af de præmature babyer er primært støttende, da de fleste for tidligt fødte børn vil udvikle sig normalt. Børn, som udvikler specifikke komplikationer, vil få behandling efter behov.
Milepæl: Når familien skal hjem
For forældre til et for tidligt født barn er der mange milepæle undervejs. Forældrene følger på tætteste hold den fantastiske proces, barnet går igennem for at blive et færdigt lille menneske. En af de nok største milepæle er den dag, familien får lov at blive udskrevet fra neonatalafdelingen og komme hjem med deres lille baby. Som alle andre har forældrene set frem til denne dag med stor forventning. Måske har rammerne og udstyret stået klar længe, måske er man blevet taget lidt sengen, da barnet pludselig meldte sin ankomst før tid. Under alle omstændigheder så har de færreste forældre på forhånd fyldt skuffen med babytøj til præmature børn.
Hvor finder man tøj til en præmatur baby?
Vi skal ikke mere end et årti tilbage i tiden, før forældre til for tidligt fødte børn desperat måtte iklæde deres babyer dukketøj. Der var simpelthen ikke producenter og forhandlere af kvalitetstøj til præmature babyer i de allermindste størrelser. Det er der heldigvis lavet om på i dag! Fx kan man købe økologisk babytøj fra Joha helt ned til størrelse 40.Der er både bodystockings, leggins og heldragter i den blødeste merinould eller lækreste bomuld. Find det skønne, bløde tøj til din baby hos webshoppen Ugleunger.dk, som har et stort udvalg til billige priser.